Odense, H.C. Andersens by, Danmarks tredjestørste by, men hvad kan man egentlig opleve når man kommer på disse kanter?

Se oversigten over alle de fede oplevelser Odense har at byde på, som endda også er gratis herunder. 

I H.C. Andersens Fodspor

Se de steder i Odense der var med til at præge den verdenskendte forfatter, vores alle sammens H.C. Andersen. Med denne rundtur kommer du bogstaveligtalt til at gå i hans fodspor, fordi der er malet fodspor, man kan følge, på gaderne. 

Dette er altså en tur, der i den grad lægger op til en dag med masser af historiefortælling og nostalgi over H.C. Andersens liv, som bestemt ikke altid var nemt samt de gamle eventyr, som vi alle kender så godt. Rundt omkring i byen er der også gemt sklupturer af de forskellige eventyrskarakterer som H.C. Andersen har skabt gennem tiden. Det er bl.a. Den standhaftige tinsoldat, Tommelise og kejsernes nye klæder, der er portrætteret rundt omkring i byen. 

3 ting du skal vide

Odenses havnebad blev indviet i 2016, så derfor er faciliteterne altså helt nye. Der er plads til 300 mennesker og havnebadet har åben 363 af årets dage, så man kan benytte havnebadet i løbet af alle årstiderne. Om sommeren er det en eftertragtet aktivitet, fordi de fleste gerne vil køles lidt af i sommervarmen. Men det er altså ikke kun i sommervarmen der er folk at finde i havnebadet, vinterbadning bliver nemlig også mere og mere populært i Odense. Efter det kolde gys er der tilknyttet en sauna man kan få varmen i. Så er der altså (næsten) ingen undskyldning for kun at ville afsted om sommeren. 

Der er omklædning, brusere og toiletter i forbindelse med havnebadet og det hele er gratis at benytte. 

OBS. Husk aldrig at vinterbade alene!

3 ting du skal være opmærksom på

  • Havnebadet er åbent hver dag undtagen d. 25/12 og 1/1
  • Der er klorvand i bassinet
  • Der er gratis opbevaringsmuligheder, toiletter, brusere og sauna tilknyttet

Kan du lide at ro i kajak eller drømmer du om at prøve det? 

Så er Greenkayak lige noget for dig. Her kan du ro i kajak ganske gratis, hvis bare du være med til at samle skrald op fra vandet undervejs. Derfor er dette altså en oplevelse der både er god for fysikken, samvittigheden og miljøet. Derudover er der en unik ro på vandet når man ror i kajak, som kan fungere afstressende og derfor er kajakroning også godt for sindet. 

Du kan nok høre der er mange gode grunde til at tage på kajaktur. 

3 grunde til at tage afsted

  • Du får frisk luft og motion
  • Du er med til at at holde Odense havn fri for affald
  • Det er sjovt at ro i kajak

Magiske dage

I efterårsferien afholdes der “Magiske dage” i Odense, hvilket betyder at byen i denne periode er præget af det overnaturlige samt pyntet flot op til anledningen. Det kan altså godt gå hen at blive en lidt uhyggelig affære at tage til magiske dage. 

Magiske dage er i 2019 nomineret til Best of Odense under årets turistattraktion, og det taler jo for sig selv! 

Festivalen er lavet for at hylde Harry Potter universet, så hvis man er vild med ………..  

hp2

3 ting du skal være opmærksom på

  • Festivalen har dens egen valuta- der kan veksles i festivalens banker
  • Enkelte begivenheder kræver adgangsbilletter
  • Det er både gratis og sjovt

Loppemarked

Elsker du også at finde et godt loppefund?

Hver søndag i sommerhalvåret er der loppemarked hvor private stiller op med alle de ting de ikke selv bruger længere men som alligevel er for gode til at blive smidt ud. Det er her du kommer ind i billedet for måske der er noget du kan bruge. Måske endda noget du lige stod og manglede. 

Selvom du ikke har den store pung med, kan det stadig være en hyggelig aktivitet, sidestillet med at kigge vinduer op og ned af gågaden. 

3 ting du skal være opmærksom på

  • Der er loppemarked hver søndag fra d. 24. Marts til d. 20. Oktober
  • Du kan leje din egen stand for 150 kr.
  • Der er toiletter på pladsen

Torsdagskoncerter

torsdagskoncerterne er efterhånden en tradition i Odense, men hvis ikke du kender til det betyder det er der i hele juli hver sommer er gratis koncert hver torsdag. Det foregår i kongens have og det er gratis for alle at deltage. Hver koncert har et tema og har til formål at hylde musikken. F.eks var to af temaerne i 2019 “Kim Larsen” og “Woodstock”

Til hver koncert er der stillet “Gør-en- forskel” boder op på pladsen, som passer til temaet. Disse har til formål at sætte fokus på bestemte foreninger, formål eller andre initiativer der foregår i Odense. F.eks kan du leje en havestol af kirkens korshær og på den måde være med til at støtte byens socialt udsatte. 

3 ting du skal huske

  • Koncerterne foregår kun i Juli
  • Godt formål
  • Der er toiletter på pladsen